Skip to main content

Joomla Kursus – Undervisning i Joomla tilpasset dine behov

Uanset om du vil lære at være webmaster, vedligeholde din egen Joomla hjemmeside, sikkerhedsopdatere, forstå Joomla SEO i dybden, opsætte og konfigurere et helt Joomla-system selv eller noget helt andet — udbyder vi Joomla kurser tilpasset præcis dit niveau og dine behov. Kursus tager udgangspunkt i jeres Joomla hjemmeside.

Som landets mest erfarne Joomla konsulenter underviser vi både nybegyndere og erfarne brugere, og vi kan sammensætte et skræddersyet Joomla kursus ud fra dine specifikke ønsker — fra installation og opsætning til design, udvikling og søgemaskineoptimering.

Joomla Kursus undervisning

Over 2000 kursister undervist

Vores mest populære Joomla kurser

Her ses vores mest poplære kurser (tryk for at udvide og læse mere):

Joomla Webmaster — Styr din eksisterende Joomla hjemmeside selv

Varighed: 3 timer
Niveau: Begynder
Forudsætninger: Ingen

Joomla Webmaster-kurset er for dig, der overtager eller allerede har en færdig Joomla hjemmeside og skal kunne vedligeholde og opdatere den løbende — uden at skulle kontakte en udvikler, hver gang noget skal ændres. Kurset giver dig den fulde forståelse for Joomlas frontend og backend og sætter dig i stand til selvstændigt at håndtere alt det daglige arbejde med hjemmesidens indhold og drift.

En central del af kurset er arbejdet i den prisbelønnede og mest vindende Page Builder til Joomla, som de fleste professionelle Joomla hjemmesider i dag er bygget i. Du lærer at redigere eksisterende sektioner og layout, tilføje og flytte indhold, arbejde med rækker, kolonner og elementer og oprette nye sider — alt uden at skulle kode.

Kurset dækker blandt andet:

  • Introduktion til Joomla: CMS-begrebet, frontend og backend
  • Login, kontrolpanel og navigation i administrationspanelet
  • Oprettelse og styring af kategorier, artikler, tekster og medier
  • Oprettelse og styring af menuer og menupunkter
  • Forsiden, nyheder og flersproget indhold
  • Moduler og kontaktformularer
  • Arbejde i Page Builderen: redigering af layout, sektioner og indhold
  • Grundlæggende placering af de mange SEO felter og URL'er direkte i Joomla
  • Oprettelse af brugere, brugertyper, rettigheder og begrænset indholdsvisning
  • Praktisk øvelse på din egen hjemmeside

Joomla Webmaster-kurset kan med fordel kombineres med Joomla SEO-kurset for et samlet fundament i både drift og synlighed.

Joomla Søgemaskineoptimering — Introduktion til SEO, samt SEO i Joomla

Varighed: 3 timer
Niveau: Begynder til let øvet
Forudsætninger: Kendskab til Joomla anbefales

Joomla SEO-kurset er en grundig introduktion til on-site søgemaskineoptimering i og med Joomla som platform. Det er kurset for dig, der vil forstå ikke bare hvad du skal gøre, men hvorfor — og præcis hvor i Joomla-systemet du skal gøre det.

Kurset gennemgår de centrale begreber, regler og teknikker inden for on-site SEO og kobler dem direkte til Joomlas opbygning og indstillinger. Du får en praktisk og struktureret forståelse for, hvordan søgemaskiner læser og vurderer din Joomla hjemmeside, og hvad du konkret kan gøre for at forbedre din synlighed i Google.

Kurset dækker blandt andet:

  • Grundlæggende SEO-terminologi: søgeord, SERP, crawling, indeksering, autoritet og relevans mm.
  • On-site SEO-regler og best practices du skal overholde for alle elementtyperne
  • Søgeordsanalyse: hvordan du finder og prioriterer de rigtige søgeord til din Joomla hjemmeside
  • Korrekt brug af overskriftshierarkiet (H1, H2, H3) i Joomla-artikler
  • Optimering af meta titles og meta descriptions direkte i Joomla
  • URL-struktur og URL-aliasser i Joomla: hvad der virker, og hvad der skader
  • Intern linkstruktur og navigation som SEO-faktor
  • Billedoptimering: filnavne, alt-tekster og filstørrelse i Joomla
  • Korrekte redirects (301/302) ved URL ændringer og menupunkt nedlæggelse
  • Joomlas globale SEO-konfiguration og de vigtigste systemindstillinger
  • Sitemaps og hvordan opsættes og indsendes
  • Skrivning af SEO-optimerede tekster: søgeordsdensitet, læsbarhed og brugerintention
  • Strukturerede data og schema markup i Joomla-kontekst
  • Hvad Joomla gør bedre end andre CMS-platforme rent SEO-mæssigt
  • Introduktion til GEO i Joomla — Generative Engine Optimization — og hvad det betyder for din Joomla hjemmeside fremadrettet

Kurset kan med fordel tages samme dag som Joomla Webmaster-kurset og afholdes fleksibelt online eller ved personligt fremmøde.

OBS: Hvis du virkelig ønsker at blive en SEO-haj har vi også et populært komplet heldags SEO kursus (170+ slides).

Joomla Administration — Opsæt og konfigurer komplette Joomla Hjemmesider

Varighed: Tilpasses efter behov (typisk 5 timer)
Niveau: Let øvet
Forudsætninger: Grundlæggende Joomla-kendskab anbefales (fx Joomla Webmaster kurset)

Mens Joomla Webmaster-kurset er for dig, der skal styre en hjemmeside der allerede er sat op, er Joomla Administration-kurset for dig, der skal bygge og konfigurere den hjemmeside, der bagefter skal styres. De to kurser komplementerer hinanden, og Joomla Administration indeholder desuden de strukturelle og indholdsmæssige dele fra Webmaster-kurset, så du har det fulde overblik.

Joomla Administration-kurset giver dig kompetencerne til at installere, opsætte og konfigurere et komplet Joomla-system fra grunden — inklusive valg og installation af design, opsætning af en prisbelønnede Page Builder, opsætning af designs, samt valg, konfiguration og administration af udvidelser.

Kurset dækker blandt andet:

  • Installation af Joomla på server og grundlæggende systemkonfiguration
  • Gennemgang af konfigurationsmuligheder
  • Gennemgang og opsætning af ekstra felter i artikler, kategorier, bruger mm.
  • Valg, installation og konfiguration af skabelon og design
  • Opsætning og konfiguration af Page Builder: skabeloner, globale stilarter og sektionsopbygning
  • Installation, konfiguration og administration af udvidelser: komponenter, moduler og plugins
  • Vurdering af udvidelsers kvalitet, sikkerhed og kompatibilitet
  • Opdatering og vedligeholdelse af kerne, skabelon og udvidelser
  • Sikkerhedsindstillinger og grundlæggende sikkerhedskonfiguration i Joomla
  • Brugeradministration: oprettelse af brugergrupper, roller og adgangsniveauer
  • Flersprogs-opsætning og sprogpakker
  • Det strukturelle indhold: artikler, kategorier, menuer og modulpladser
  • Avanceret konfiguration af globale variabler og komponentindstillinger
  • Backup og gendannelse af Joomla hjemmesider
  • Og meget meget mere...

Skræddersyet Joomla kursus

Har du et behov, der ikke passer ind i ovenstående kurser? Vi sammensætter et Joomla kursus helt tilpasset dig og dit team — med præcis det indhold, der giver mening for din situation. Det kan dække alt fra installation til avanceret Joomla programmering, og vi tager altid udgangspunkt i din konkrete Joomla-opsætning, så undervisningen er praksisnær fra første minut.

Online eller ved personligt fremmøde

Alle vores Joomla kurser kan afholdes online via fx Google Meet eller Microsoft Teams — og onlinekurser kan optages og gemmes, så du og dit team kan gense gennemgangene efterfølgende. Foretrækker du at mødes fysisk, kommer vi til dig. Vi kan også sagtens mødes hos os. Vi tilpasser altid undervisningen til din eksisterende Joomla-installation, så du øver dig på din egen hjemmeside og får mest muligt ud af hver time.

Kontakt os, og hør hvilke Joomla kurser der passer bedst til dig og dit team — vi sammensætter et forløb til en fast pris.